Syreregnen

Syreregn har i lang tid været et meget omdiskuteret emne. Alle har en holdning til syredråberne der falder fra himlen, og alle har vi en formodning om hvad de gør ved mennesket og naturen. Men hvad er syreregn, og hvor kommer det fra?
Vi ser det hver dag, de store fabrikker med de enorme skorstene, de private hjem med de knap så store skorstene og udstødningsrørende fra bilerne. Når der ud fra disse omtalte skorstene/udstødning kommer hvid/grå røg er det med stor sandsynlighed vanddampe. 

Disse dampe består af små vanddråber. Når der i røgen er andre stoffer end vand, bliver disse stoffer enten fanget af dråbernes overflade eller stofferne bliver opløst i vanddråberne. Det danner så fænomenet syreregn, vandet rammer jorden enten som regn, sne eller som tåge. 
Alt efter vejrforhold, kan disse dråber nå meget langt væk fra skorstenen de slap ud af. F.eks. modtager Sverige og Norge meget syreregn fra hele Europa. Man snakker om at der nu falder syreregn der blev dannet for flere årtier siden. Altså kan syreregn ”flyve” langt væk og det kan ”overleve” meget længe, og så stadig være skadeligt når det rammer jorden. 

Jord med høj kalk indhold angribes ikke så hård af den syreholdige vand, som egne hvor jorden indeholder ingen eller kun meget lidt kalk. Kalken neutralisere den syreholdige regn. Hvor jorden er kalkholdig tilføjer jorden kalk til de søer og vandløb der er i området, ligeledes får træerne og planterne fra disse områder også kalk. Det gør området stærkere over for det syreregn der falder.
I Danmark har vi generelt meget kalk i vores jord, derfor ser vi ikke skader i så høj en grad som andre lande. I Norge og Sverige har de ikke kalkholdig jord, derfor ser vi der store skader på skove, søer og vandløb efter som syreregn fra hele Europas falder der. 


Oversigt over nogle af de syrer der bliver brugt i Danmark, deres formel forkortelse og hvor de kommer fra.
Hvem lukker syrene ud?
Når man skal finde synderne der lukker de giftige dråber ud i naturen er der, iflg. diverse informationer om syreregn, nogle industrier der dukker op igen og igen. Kraftværker og fjernvarmeværker er med udslippet af svovldioxid, kvælstofoixid og nitrogenoxid nogle af de værste synder. Ved afbrænding af kul, olie og naturgas dannes bl.a. svovldioxid, kvælstofoixid og nitrogenoxid, der så stiger op i luften sammen med vanddråberne og igen falder ned som syreregn. 

Men også transport industrien er med deres udslip af kvælstofoixid og nitrogenoxid, fra udstødningen, højt oppe på listen over de værste syndere. Når transport industrien er nævnt skal vi ikke glemme den enkelte lille privat bil. En bil udgør ikke den stor forurening, men i samlet flok udgår bilparken, især i storbyer, en stor trussel. Som det ses af nedslående graf, må privatbilerne tage deres del af ansvaret for den del af forureningen der kommer ud gennem udstødningsrørende. Bilerne lukker som de førnævnte virksomheder kvælstofoixid og nitrogenoxid ud i naturen. (Biler lukker også andre skadelige stoffer ud med deres udstødning men disse stoffer er urelevante i forhold til denne rapport) 







Forklaring:

NOX = Nitrogenoxider
SO2 = Svovldioxid
CO2 = Carbondioxid
VOC = Flygtige organiske 
forbindelse

Konsekvenser af syreregnen.

I byerne.
I storbyerne ser vi, at det syrlige regn får gamle bygninger og kunstværker til at smuldre. Hver år bruges mange millioner kroner på at renovere disse historiske bygninger og kunstværker. Hvis syreregnen der rammer bygninger og skulpturer i f.eks. kalksten eller marmor indeholder svovlsyre, omdanner det lidt efter lidt kalksten og marmor til gips. Gips suger, som vi ved, vand og svulmer op, det springer stenene og lige så stille bliver skulpturerne ødelagt.
Et eksempel på at syreregn ødelægger bygninger har vi helt tilbage fra 1967 hvor en bro i Ohio styrtede sammen og dræbte 46 mennesker. Grunden var udelukkende ætsninger fra syrergn.

I skovene.
Skovdøden er endnu en konsekvens af syreregnen. I hele Europa er en tredje del af alle skov arealer angrebet. Især går det ud over nåletræerne. Den sure regn optages i træet gennem rødderne og gennem bladene/nålene. Da nåletræerne er grønne hele året optages der mere af den sure regn i disse træer, end i løvtræerne der kun har grønne blade i ca. halvdelen af året.
Når syreregnen ligger sig på træernes blade og nåle, og vandet fordamper forbliver noget af syrene, fra syreregnen, på bladene/nålene. Det giver en så stærk opløsning at bladenes naturlige voks ætser væk og bladene bliver modtagelige overfor svampeangreb. Svampe er en ting, men næste gang der regner bliver de syrerester som ikke er blevet optaget i bladet skyllet ned på jorden. På jorden under træerne er der, især i nåleskov, blevet målt meget høje pH værdier, altså meget syreholdig jord. Når jorden bliver så sur, dør træernes finrødder og så kan træet ikke optage så mange næringssalte, og flere rødder dør. Træets blade/nåle bliver brune, og træet vil langsomt dø.
Syreregn har mange negative påvirkninger på træerne, herover er nævnt et par eksempler, men generelt for alle de forskellige negative indflydelser syrene har på træerne, er at de svækker træets naturlige forsvar og at træet bliver meget lidt modstandsdygtig over for naturlige angreb. 

Forskerne verden over er enige om at skovdøden hovedsagelig skyldes luftforurening. Men det er ikke lykkedes at komme med en enkelt forklaring, der på alle områder viser en sammenhængen mellem luftforurening og de registrerede skader på skovene.
I Danmark er Klosterheden et af de hårdt ramte områder. Her ses et diagram fra 1986 over syre skader på Klosterhedens træer.

I søerne.
De fleste af de danske ferskvandssøer ligger i områder hvor jorden har stor kalkindhold. Og eftersom kalk neutralisere det sure regnvand går det meget godt. Men kalken bliver brugt op ved at neutralisere syreregn, og bliver kalken først brugt op sker der store pH udsving i søerne. 
Søerne modtager vand både som regnvand, men også som afstrømninger fra oplandet. De steder hvor søerne mangler kalk, forsøger man at tilføje kalk til søerne med det vand der kommer via afstrømninger fra oplandet. På den måde falder kalken ikke til bunden hvor den ikke vil blive frigivet.
Også for søerne i Norge og Sverige har det store konsekvenser at landene ”modtager” syreregn fra store dele af Europa. I Sverige brugte man i 1990’erne 190 millioner Svenske kroner pr. år, på at tilføre kalk til søerne.

Når man snakker om at søerne gennemgår en forsuring, behøver det ikke kun skyldes syreregn. Det er en proces som normalt ville ske over en lang årrække. Men med syreregn sker processen hurtig, pH værdien ændres og søernes dyre og planteliv ændres helt. På nedslående skema ses under hvilke pH værdier de forskellige fisk lever. Det ses tydeligt at der ikke skal meget udsving i pH værdien til, inden dyrelivet i søerne ændres. Sker ændringerne i pH værdierne hurtigt, pga. syreregn, kan fiskene ikke nå at tilpasse sig omgivelserne. Men hvis surhedsgraden i vandet fik lov at ændre sig naturligt, ville dyrelivet gradvis tilpasse sig ændringerne.




Når der kommer syreregn i en sø, sker der en kemisk reaktion. Der dannes aluminium i vandet og det er giftigt for fiskene. En forgiftningen viser sig ved at fiskens gæller bliver stoppet til med slimede udfældninger, der medføre kvælning. 

Bliver pH værdien i søerne meget lav, er det kun alger og tørvemosser der er i stand til at overleve. Vi har nok alle set billeder af sådanne søer i TV. Ikke noget kønt syn.